Wolfgang Joop
Hos Bolig-form møder du Wolfgang Joops livsstilsprodukter til boligen, men som designer er han meget mere end bare håndklæder og sengetøj fra brandet JOOP!. Du kan møde hans personlighed, så ekspressiv og provokerende som den er, inden for kunst, parfumer, haute couture og ready-to-wear. Wolfgang er født i Potsdam i 1944 og er gennem sin karriere over flere årtier blevet anerkendt som en af Tysklands mest markante og kontroversielle designere. ![]() Seng redt med et lækkert sengesæt fra JOOP! En opvækst præget af kultur og kreativitetWolfgang Joop voksede op i et kulturelt hjem; faderen var redaktør og forfatter og moderen var engageret i kunstneriske aktiviteter. Denne baggrund gav ham allerede fra barns ben en forståelse for æstetik og kreativitet. Efter at have afsluttet gymnasiet i 1964 begyndte han at studere reklamepsykologi, men droppede hurtigt ud for at arbejde som restaurator. I 1968 begyndte han at studere kunstpædagogik, en uddannelse han heller ikke afsluttede. I stedet kastede han sig over modeverdenen og begyndte at arbejde som freelance designer og skribent. Karrierens kickstartI 1970 deltog Wolfgang og hustruen Karin Bentzsky i en konkurrence i det tyske kvindemagazin "Constanze" og vandt hele tre førstepladser, som ledte til en stilling som moderedaktør hos et andet tysk kvindemagasin: Neue Mode. Som med sine uddannelser, så var det dog et kortvarigt visit og Joop opsagde stillingen allerede i 1971 for igen at gå egne veje, og fokusere på selv at stå for det kreative og ikke blot følge i andres fodspor. Gennembruddet og etableringen af JOOP!Joops store gennembrud kom i 1978 med hans første pelskollektion, som han præsenterede i New York. I 1981 lancerede han sin første ready-to-wear kollektion for kvinder, og i 1985 fulgte han op med en herrekollektion. I 1986 grundlagde han sit eget brand, JOOP!, og gjorde sit efternavn til et varemærke med et udråbstegn for at symbolisere energi og entusiasme. Under dette brand tilbød han tøj, sko, smykker, briller og parfumer. JOOP! blev hurtigt et luksusbrand, der var kendt for sin moderne tilgang til mode og design. Wunderkind: En mere kunstnerisk tilgangI 2004 grundlagde Joop sit andet brand, Wunderkind, som han beskrev som en mere kunstnerisk og personlig tilgang til mode. Wunderkind er kendetegnet ved dramatiske silhuetter, kunstneriske elementer og en mere avantgarde tilgang til design. Dette brand har givet Joop mulighed for at udforske sin kreative frihed uden de kommercielle begrænsninger, der ofte følger med et stort brand som JOOP!. Kunst, parfumer og TVJoop er ligeledes passioneret om kunst og har udstillet sine egne værker på museer og skrevet flere bøger, herunder en selvbiografi og en roman. I 2008 og 2010 lancerede han sine egne herreparfumer, Wolfgang Joop og Wolfgang Joop: Freigeist, i samarbejde med Coty Prestige. På skærmen har vi kunne opleve ham i hovedrollen i Oskar Roehlers satiriske film Suck My Dick (2001), ligesom han har medvirket i film som Tears in Florence (1984), The Summer of the Samurai (1986) og Beloved Sister (2002). I 2014 og 2015 var han dommer i Germany's Next Topmodel sammen med Heidi Klum og Thomas Hayo. Han vendte tilbage som gæstedommer i 2017 og 2018. Familien JoopJoop har været åben om sin seksualitet og kom ud som biseksuel i et interview med Der Spiegel i 1996. Han har været gift med Karin Benatzky og har to døtre, Jette Joop og Florentine Joop, der begge udfolder deres egne kreative sider: Jettes kreativitet spænder breds fra møbler til bestik, parfume og smykker, mens Florentine maler, illustrerer og skriver alt fra børnebøger til fagklummer om kunstens verden. I 2013 indgik Wolfgang et civilpartnerskab med Edwin Lemberg. I de senere år, selv på den anden side af 80 år, har Wolfgang Joop fortsat med at være aktiv i modeverdenen og har arbejdet på nye projekter, herunder en miljøvenlig modekollektion under mærket "Looks". Han har også udviklet et nyt koncept for Marriott-hoteller og arbejder på at videreføre sit kreative arv til næste generation. |