Vi bruger cookies

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentagne besøg. Ved at klikke på "Accepter alle" accepterer du brugen af ALLE cookies. Du kan dog besøge "Cookieindstillinger" for at give et kontrolleret samtykke.

Kurv
0
0,00 DKK
Indtast din søgning
 
  • Levering Fragt fra 39 kr. 1-3 hverdage
  • Pakkeshop Fri fragt v/køb over 499,- til pakkeshop
  • Kundeservice Fysisk butik - 86 82 25 00

Indret med mønstre

Indret med mønstre – Inspiration fra Bolig-Form Cecilie fra Bolig-form

Når vi skal indrette vores hjem, er der mange måder at gøre det på; farver, materiale, designs og ikke mindst mønstre. Hos Bolig-Form er vi vilde med mønstre og de mange muligheder for at indrette hjemmet med dem. Der findes et væld af mønstre og farvekombinationer, som lader dig skabe din helt egen stil. 
 

Striber

Striber et klassisk indretningsmønster og ofte et der indgår i alle rum. Striber har den visuelle effekt, at de kan få et rum til at syne større, hvorfor det er populært at indrette dit hjem med lige netop dette mønster. Striberne kan også have en beroligende effekt på vores hoveder. 

Der er stilren elegance over at indrette med striber. De lodrette striber på en væg eksempelvis kan være med til at der syner højere til loftet, hvor de vandrette striber kan have den modsatte effekt; at rummet syner mindre.

Et sted at starte med indretningen med striber kan være i form af dine boligtekstiler såsom sengetøj, håndklæder, vaskeklude og puder. Kombineret med dine yndlingsfarver, så er det intet problem at tilføje en stribet indretning til dit hjem.
 

Prikker

Når vi snakker prikker i indretningen, er det ofte noget der kommer og går. Nogle perioder er det in med prikker i hjemmet og andre gange er det ikke – det er lidt det samme som når vi snakker polkaprikker på tøj. 

Der er dog mange måder, hvorpå du kan tilføje prikker til dit hjem uden at det kommer til at blive for meget. Du kan sagtens indrette med prikker uden at der er tale om farverige og iøjnefaldende kontraster. 

En simpel smudsmåtte til gulvet med et prikket mønster er en simpel men stadig elegant måde. Det samme gør sig gældende for et sengetæppe, hvor det er selve stoffets mønster, der danner rammerne om prikkerne. Ellers er det også altid en mulighed i form af sengetøj og tæpper, som du hurtigt kan pakke væk igen, hvis du pludselig skulle blive træt af prikkerne.

 

Blomster

Blomster i indretningen er indbegrebet af romance i hjemmet. Derfor giver det også mening, at det er noget vi gerne vil tilføje til vores indretning – og er ikke kun de levende af slagsen. Det gælder også på puder, tæpper, duge og deslige. 

Blomstermønsteret er et velkendt mønster indenfor interiør og kan kombineres på mange forskellige måder, eksempelvis i form af farver og størrelser. Du kan tage de helt store beslutninger og tapetsere en væg med blomster, men du kan selvfølgelig også starte med mindre ændringer i hjemmet. 

Ligesom så mange andre ting, så ændrer trends sig og dermed kan det være forskelligt, hvilke blomster der er mest “populære”. Det hele skal selvfølgelig helst bare ende med at du fylder dit hjem med de blomster du foretrækker. Det kan du eksempelvis gøre ved at forkæle med skønt sengetøj i blomstermønster, eller tilføje puder og puffer. 

 

Skab din helt egen stil

Dette er nogle af de mønstre vi ser der går igen og igen – og som sjældent går af mode. At tilføje eller fjerne boligtekstiler og interiør er en nem måde at friske indretningen op på. Derfor laver vi hos Bolig-Form også gerne udskiftninger, så vi kan tilpasse vores personlige stil løbende i hjemmet. 

   
Webshop fra Bewise